Langefredag´s tur til Motortorpedobåde i Lunkebugten

Langfredag var vi på dykkertur til Motortorpedobåde i Lunkebugten.

MTB (10)

Vi kørte til Skårupøre hvor vi satte båden i vandet og så var det kun en sejltur på godt 10 minutter til første MTB som blev nr. 4. Vi blev dejligt opvarmet af solen og der var ingen vind så det var den helt rigtige dag at dykke på, selv om vi mandag i svømmehallen var blevet lovet både storm og snevejr.

Henry og Morten C var første hold i vandet og efter godt en ½ time kunne de berette og rimelig sigt og lige så meget strøm at det skidt der blev hvirvlet op blev hurtigt forsvandt igen. Per og Tue var så andet hold og vi fik også et fint dyk på båden. Oppe igen blev vi enige om at sejle over til MTB 2 og tage andet dyk, da Henry dykker i våddragt nøjes han med et enkelt dyk og vi 3 andre kunne så dykke sammen. Personligt syntes jeg at MTB 2 var den mest interessante at dykke på da der var mange flere løsdele at kikke på.

Så alt i alt en dejlig dag på Lunkebugten.  MTB (11)

/Tue